Viser opslag med etiketten Forfatterværktøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forfatterværktøj. Vis alle opslag
mandag den 2. juni 2014
Vi har fået ny blog !
Etiketter:
360°,
Brugerflade,
eLæring,
Forfatterværktøj,
LCMS,
LMS,
Læring,
Succeshistorier
mandag den 6. maj 2013
Hvilke browsere skal vi udvikle e-learning til?
Vi vil gerne nå ud til alle, men vil ikke gå på kompromis med funktionalitet og performance.
Hvilke browsere og hvilke versioner målgruppen har er naturligvis afgørende for hvad man skal udvikle til. Men det er ikke altid, at man har et overblik over dette. De fleste forfatterværktøjer eksporterer til en håndfuld af de mest gængse browsere, men selv her kan de enkelte versioner drille i forhold til performance og tracking, når der kommer LMS indover.
Internet Explorer var indtil 2008 den herskende browser, men dækkede en del forskellige versioner. Efter 2008 tog Firefox over og stormede frem indtil 2011. I 2011 overhalede Chrome så Firefox.
I april 2013 ser tallene således ud:
Internet Explorer 12.7 % - Tendens = faldende
Firefox 27.9 % - Tendens = faldende
Chrome 52.7 % - Tendens = stigende
Safari 4.8 % - Tendens = faldende
Opera 1.7 % - Tendens = faldende
Kilde:
http://www.w3schools.com/browsers/browsers_stats.asp
Det er ikke let, kigge ind i fremtiden, men skal man stole på tallene, peger det på at Chrome og FireFox har overtaget, samt at der er en lille plads til Internet Explorer.
Sammenholder man tidens fokus på HTML 5 og browser test fra dette site:
http://html5test.com/results/desktop.html
, har man (måske) et bedre udgangspunkt for at tale løsninger og teknologier.
Etiketter:
360°,
Brugerflade,
eLæring,
Forfatterværktøj
onsdag den 27. februar 2013
Rapid development – det bløde ler og den hårde sten
I spændingsfeltet mellem total frihed og total begrænsning.
Som beskrevet i et tidligere indlæg omkring rapidbegrebet, kan man udover at tale om rapid content (hurtig udvikling af indhold) og rapid learning (hurtig indlæring) også tale om rapid development. Det vil sige hurtig og effektiv implementering af kurset, når først manuskriptet ligger klar. Det kan også sagtens lade sig gøre, men inden jeg vil beskrive forudsætningerne herfor, er der behov for en lille begrebsafklaring. Mange associerer nemlig rapid development med de såkaldte nemme udviklingsværktøjer – dem som har en lav indlæringskurve. Det sker ud fra en logikken, at hvis det er nemt at sætte op, må det også være hurtigt. Det er desværre ikke rigtigt, fordi der snydes på vægten. For at forstå, hvorfor det hænger sådan sammen, må man kigge på det bløde ler og den hårde sten.
Alle udviklingsværktøjer befinder sig et sted mellem det bløde ler og den hårde sten – mellem stor frihed og meget begrænset udfoldelsesmuligheder. Begge former giver hver sine fordele som beskrives i nedenstående skema.
Når man betragter skemaet virker situationen uløselig. I en ideel verden ville ønsket være, at man både kunne få stor fleksibilitet og hurtig udvikling på samme tid. Målet må jo altid være, at få så stor en grad af rapid learning ind i produktet som muligt. Derfor er det at give køb på funktionalitet sjældent vejen frem. Tilsvarende er ressourcerne aldrig uendelige, så man bliver nødt til at finde en måde, hvorved processen kan effektiviseres. Min påstand er, at dette godt kan lade sig gøre, hvis man følger to grundlæggende råd.
Anvend altid skabeloner – formidlingsformer der kan genbruges og udvides efter behov.
Værktøjet til udvikling af disse kan være mange, men det skal have en sådan fleksibilitet, at du kan få løst de læringsmæssige udfordringer, du står overfor. I den forbindelse betyder det mindre, at der bruges ekstra tid på arbejdet. Den kommer igen senere. Det er en fordel, hvis værktøjet har en skarp adskillelse mellem data og kode, således at processen med at implementere storyboardet senere bliver enkel. Det betyder, at der ALTID skal udvikles en prototype inden storyboardprocessen påbegyndes.
Sørg for, at der altid er overensstemmelse mellem skabeloner og storyboard.
Forholdet mellem prototype og storybord må aldrig være abstrakt. Ideen er, at gøre vejen fra indhold til produkt konkret og direkte. Det gør det enkelt for indholdsudvikleren at skrive og enkelt for programmøren at udvikle.
Etiketter:
360°,
eLæring,
Forfatterværktøj
torsdag den 21. februar 2013
"Tryk start" - 25 gratis programmer til e-learning
Listen over gratis forfatterværktøjer er sikkert meget længere, men her er i hvert fald en liste til alle, der vil billigt i gang.
Nogle af dem er begrænsede versioner af et produkt, man skal købe, men der er mulighed for at begynde i det små.
- authorPOINT
- Book Builder
- ClickClass
- CourseLab
- Dipity
- Document Suite 2008.
- e-Learning Authoring Tool
- Edmodo
- Edublogs
- Elgg
- iSpring Free 6.1
- Izzui
- LCDS
- LessonWriter.
- MOS Solo
- myBrainshark
- myUdutu
- QuickLessons Authoring Tool
- RubiStar
- Scratch
- SmartBuilder
- The Multimedia Learning Object Authoring Tool
- Timeline Tool 2.0 *Vyew
- xtimeline
http://blogs.2elearning.com/2012/07/top-25-free-e-learning-authoring-tools/
Etiketter:
360°,
eLæring,
Forfatterværktøj
mandag den 28. januar 2013
Rapid Content - Rapid Development - Rapid Learning
En gammel trend i e-læring er, at bare man får knyttet ordet rapid til sit produkt, så er det et automatisk et kvalitetstempel. Det er imidlertid lidt uklart, hvad det egentlig er, der er rapid, hurtigt, fordi ordet anvendes unuanceret og i flæng. Hensigten med dette indlæg er i første omgang at skelne mellem tre grundbetydninger og introducere nye mere præcise begreber.
Rapid Content
Der findes ingen e-læring uden indhold og dette indhold, skal udvikles. Denne proces forsvinder ikke uanset, hvilket værktøj man anvender. Det er også dette indhold og disponeringen af det, der er helt afgørende for, om projektet i sidste instans formår at løfte sin opgave og legitimere de mandetimer og den økonomi, der er lagt i det.
Samtidig er udviklingen af indhold også den proces som virksomhederne oftest undervurderer mest. Måske tror man, at det er nemt, fordi man i forvejen har en folder om emnet eller en medarbejder, der er inde i stoffet. Sandheden er, at rigtig mange virksomheder, når de kommer i gang med processen, lider et praksischok, hvis de ikke støttes ordentligt i forløbet. Heldigvis findes der metoder til at sætte farten op, sikre kvaliteten og gøre processen mere smertefri. Det er disse metoder, jeg betegner som Rapid Content.
Rapid Development
Dette begreb dækker nok den oprindelige og misbrugte betydning af Rapid Learning. Hvis jeg skal udtrykke mig lidt frækt, betegner det noget man kunne kalde ”a toolbox for dummies”. Det er rigtigt, at udviklingsværktøjer som Captivate eller Articulate giver hurtig adgang til at få noget fra hånden, men prisen som betales for denne hastighed falder altid i form af mindre kvalitet, formidlingsmæssige begrænsede muligheder og en meget nedprioriteret æstetik. Derfor kan man måske ikke helt snakke om, at værktøjet er reelt hurtigt, da det snyder på vægten. Der findes metoder til hurtigt at udvikle et læringsobjekt med en gennemarbejdet kvalitet og en stærk æstetik, men den går ikke gennem de såkaldte hurtige værktøjer.
Rapid Learning
I min forståelse af dette begreb, er der her tale om kernepunktet og det helt essentielle. Det handler nemlig altid om hurtig og kvalitativ indlæring. Man kan jo ikke meningsfuldt ønske sig noget andet. Hvordan man kommer dertil, er derimod helt afhængig af, det forarbejde man som indholdsudvikler har gjort sig. I virkeligheden kan rapid learning godt tage meget lang tid at udvikle, men det er mindre betydningsfuldt, hvis effekten er tilsvarende stor. Omvendt er alle ressourcer helt og fuldt spildt, hvis læringen ikke forankrer sig. Med andre ord, er Rapid Development underordnet, hvis der ikke er Rapid Learning.
I nogle efterfølgende indlæg, vil vi gå mere i dybden med de tre begreber og eksemplificere med nogle løsningsmodeller.
Etiketter:
360°,
eLæring,
Forfatterværktøj
fredag den 25. januar 2013
Rapid learning – snyder vi os selv?
Vi må huske os selv på, hvad det er "rapid" i virkeligheden refererer til.
Rapid learning har de sidste år været et flittigt brugt begreb, men begrebet har en tendens til at snyde os, fordi det i første omgang har været tænkt som et smart ord til markedsføring af programmer med en lav læringskurve - d.v.s. programmer der er hurtige og nemme at komme til at anvende.
Begrebet antyder imidlertid også, at der findes hurtig læring og lover implicit, at selve udviklingsprocessen bliver hurtigere og mere smertefri. Men er det også rigtigt? Er rapid værktøjer i virkeligheden hurtigere, hvis man kigger på den samlede proces - fra ide til færdigt produkt? Tilsvarende væsentligt kan man også spørge, om værktøjet giver den ønskede effekt?
Begrebet antyder imidlertid også, at der findes hurtig læring og lover implicit, at selve udviklingsprocessen bliver hurtigere og mere smertefri. Men er det også rigtigt? Er rapid værktøjer i virkeligheden hurtigere, hvis man kigger på den samlede proces - fra ide til færdigt produkt? Tilsvarende væsentligt kan man også spørge, om værktøjet giver den ønskede effekt?
Rapid learning værktøjer som Captivate og Articulate henvender sig kun til en lille del af den samlede udviklingsproces, hvor indholdet skal implementeres, men mange tror, det også er et værktøj, der hjælper dem med at skabe indholdet.
I de fleste tilfælde giver det god mening at kigge på processerne, før man kigger på værktøjerne. Der kan ligge mange interne timer spildt på uhensigtsmæssige processer og arbejdsgange. Værktøjerne antyder, at det er hurtigt og enkelt, men det at destillere viden og støbe den læringsmæssige ammunition er en kunstart i sig selv, som intet værktøj kan løfte.Som en kunde engang sagde:
"Vi regnede egentligt med, at vi kunne lave det hele selv - men det kunne vi jo ikke engang før, vi fik værktøjet. Det hele så så enkelt ud. At det skulle ende med, at få hjælp fra en leverandør til at komme i mål med projektet, kom lidt som en overraskelse. Nu bagefter, føles det som om, vi forsøgte at male et billede med bind for øjnene, hvor vi aldrig blev tilfredse óg til sidst, måtte bede en maler om, at gøre det ordentligt. Måske havde det været lettere blot at beskrive vores målgruppe, motiver og hvad vi ville, og så bare selv bidrage med indholdet."
Vi vil i den næste tid sætte fokus på rapid learning som værktøj og begreb.
Etiketter:
360°,
eLæring,
Forfatterværktøj
tirsdag den 15. januar 2013
10 forfatterværktøjer - en oversigt!
Med sammenligninger og kommentarer.
Tilfældigt kom jeg forbi denne oversigt med sammenligning af forfatterværktøjer, som jeg tænke andre kunne bruge i arbejdet med at finde et værktøj til at lave e-learning.Men husk, at der er ingen af dem der kan lave det gode indhold :-)
- Adobe Captivate
- Articulate Presenter
- Articulate Engage
- Adobe Connect
- TechSmith Camtasia
- Adobe Presenter
- Harbinger Raptivity
http://www.learningsolutionsmag.com/articles/768/seven-top-authoring-tools
http://www.kineo.com/authoring-tools/rapid-e-learning-authoring-tools.html
http://artisanelearning.com/resources/other/AuthoringToolComparison-May2011.pdf
Udover de ovenfor nævnte kan følgende også nævnes:
ToolBook fra Sumtotal
Lectora
CourseLab
Etiketter:
Forfatterværktøj
fredag den 18. maj 2012
E-learning og HTML5 vs. Flash
E-learning i en brydningstid
Flash kan meget HTML 5 kommer måske til at kunne det samme, men hvad hvad virker og virker ikke hos dem der skal tage e-learning.
Det er som om vi er i en brydningstid, hvor Flash er på vej ud og HTML 5 er på vej ind. Men hvornår skal man ændre holdopstilling. Hvornår er teknologien klar og hvornår er brugerne opdaterede med den teknologi det kræver.
Jeg har forsøgt, at samle lidt fra den ret brede dialog der er på forskellige blogs. Desuden har jeg samlet lidt værktøjer, som kan give et øjebliksbillede af feltet.
Det kunne være rart hvis andre kunne komme med flere links til at danne et overblik.
Links til indlæg:
http://blog.wslash.net/not-elearning-customer-education/bid/78381/What-s-with-HTML5-vs-Flash-for-elearning
http://elearningtech.blogspot.com/2011/11/flash-dead-for-elearning.html
http://blog.instancy.com/2012/04/creating-elearning-content-html5-versus-flash/
http://html5tutorial.net/general/which-browsers-support-html5.html
http://www.hagenburger.net/BLOG/4-useful-HTML5-browser-support-overviews.html
http://www.upsidelearning.com/blog/index.php/2011/10/20/is-the-ipad-driving-elearning-towards-html5/
http://blog.efrontlearning.net/2011/03/ipad-for-elearning.html
Nyttige Værktøjer:
http://gs.statcounter.com/
http://html5readiness.com/
http://html5test.com/
Etiketter:
360°,
Forfatterværktøj
onsdag den 16. maj 2012
Er forfatterværktøjer altid midlet?
Hvordan kan man lette
oversættelsesproceduren og samtidig fremtidssikre sit indhold og understøtte en
cross-platform strategi?
Form og indhold kan
med fordel skilles ad – start med indholdet
SharePoint som
udviklingsmiljø
Forfatterværktøj og formen vælges som oftest først
Det skal være simpelt
at lave e-learning in-house
Indledning
Mange af de internationale virksomheder vi er i kontakt med
står med en klar udfordring. Hvordan kan man håndtere produktion af e-learning
moduler til mange sprog uden at ende op med en SCORM-pakke pr. sprog ?
Der findes i dag ikke nogen forfatterværktøjer, som kan
håndtere denne udfordring på en simpel måde. Resultatet er som oftest, at man
ender ud med lige så mange SCORM-pakker som der er sprog. Selve processen er
kringlet og gør som regel flittig brug af
Outlook, lokale og globale netværksdrev uden de store muligheder for at
styre versionshistorik.
Vores erfaring fortæller os, at almindelige og udbredte
forfatterværktøjer er gode til mindre og knapt så komplekse e-learning
produktioner, men ikke er effektive ved større multisprogsløsninger. De
understøtter ikke versionsstyring og er generelt tunge at arbejde med. Desuden
kræver selv de simpleste forfatterværktøjer uddannelse og et ret omfattende
kendskab til standarder som eksempelvis SCORM og AICC.
Det er dyrt for virksomhederne, at have kompetencer ansat til
så specifikt et område og det er som regel barrieren for at komme i mål med
opgaven på tilfredsstillende vis.
Form og indhold kan
med fordel skilles ad – start med indholdet
Generelt har IT-branchen udviklet en lang række systemer, som
har løst mange af ovennævnte udfordringer og spørgsmålet er om ikke mange
virksomheder kan drage nytte af måske allerede indkøbte systemer til at producere,
oversætte og vedligeholde deres e-learning moduler og måske endda distribuere
disse.
I alle andre dele af IT-branchen har det i lang tid været
kendt, at det er vigtigt at skille form og indhold for at sikre den størst
mulige fleksibilitet i forhold til indholdet. Så kan man skifte facaden uden at
røre indholdet
Hvis indholdet ikke er låst af en form vil det være muligt,
at forme indholdet i alle mulige retninger.
SharePoint som
udviklingsmiljø
SharePoint er et godt eksempel på en platform, som kan
anvendes gennem hele processen, hvis man accepterer, at indholdet er løsrevet
for formen.
Tekster, sprog, billeder, grafik, lyde, speak, animationer
og videoer kan adskilles i mapper, så det er let at vedligeholde, vesionere og
distribuere i forhold til forskellige distributionskanaler.
Når indholdsstrukturen er på plads kan indholdes
distribueres til de tekniske platforme der er behov for indenfor web, tablets
og smartphones osv.
Forfatterværktøj og formen vælges som oftest først
Af en eller anden grund er der en tendens i e-learning
branchen til at vælge forfatterværktøjet til at lave formen og dermed tro at
alt er i den skønneste orden, da forfatterværktøjer kan levere lige præcis den
form og har den fleksibilitet man søger. Dette er dog i mange tilfælde en falsk
tryghed, da det i virkeligheden er indholdet og time to market der er vigtigst
for forretningen. Resultatet er tit og ofte at over 50% af ressourcerne bliver
brugt i tid på programmerne og teknik i stedet for på selve indholdet. Når det
så kommer til oversættelser og vedligehold springer kæden helt af, da de kræver
import og eksport i lange baner og ser man på den lange bane kan dette blive
noget af en tidsrøver.
Denne proces kan også gøres mere smidig ved at benytte
eksisterende systemer som eksempelvis SharePoint og nøjes med én eksport.
Det skal være simpelt
at lave e-learning in-house
Hvis det skal betale sig for virksomheder selv at lave
e-learning skal det være simpelt og enkelt nu og i fremtiden. Ikke kun at komme i gang, men også
at producere i forhold til ”time to learn”, hvilket inkluderer oversættelser til
mange sprog og til sidst at vedligeholde uden at der kræver en master i
sprogversionshåndtering.
Forfatterværktøjer passer til nogle opgaver, men vi må ikke
lade os friste af de overbevisende ”QUICK WINS” der er i starten. Hvis projektet skal være rentabelt må vi
tænke 1 – 2 år ind i fremtiden.
Etiketter:
360°,
Forfatterværktøj,
LCMS
onsdag den 23. februar 2011
Forfatteværktøj
Forfatterværktøj til udvikling af e-læringsmoduler,
- min bedste ven og værste fjende !
Forfatterværktøj giver brugeren mulighed for at udvikle interaktive slideshows med grafik, tekst, billeder, video og audio. Softwaren har ofte indbyggede quiz med drag & drop, multiple choice etc. der kan afslutte lærings forløbet. De færdige moduler kan exporteres som SCORM, AICC
De fleste værktøjer jeg har arbejdet med, fungere enten som Power Point med slides eller som Flash med en tidslinie. Det er i begge tilfælde muligt at opbygge skabeloner, som styre den generelle designlinie.
Nogen af de mest kendte værktøjer er:
Men udfordringerne sniger sig ind på en - lidt hen af vejen og de ligger ikke i forfatterværktøjet, men derimod i planlægningen og fortællingen.
Et godt e-læringskursus, har en række prioriterede mål. Det skal tage hensyn til de pædagogiske udfordringer, der ligger i at formidle indehold til en bestemt målgruppe og anvender billeder og grafik der underbygger fortællingens pointer. Grafikken skal overholde virksomhedens design og være konsistent gennem hele forløbet. Derudover skal der tænkes i struktur, eks. hvor mange moduler skal der laves i alt, kan processen strømlines, kan modulerne opdateres ved ændringer etc.
For at kunne opbygge et godt e-læringskursus er det derfor nødvendigt, at bruge:
Manuskript der overordnet indrammer målet for kurset og vejen derhen
Storyboard, der kapitel for kapitel og side for side fortæller hvad indholdet skal være.
Layout af de 5-10 side typer der skal anvendes.
Så inden man starter sit forfatterværktøj op, er der en række udfordringer der skal løses, - ellers risikerer man at softwaren bliver ens værste fjende !
Vi har valgt at udvikle vores eget forfatterværktøj (Skabelon baseret værktøj i Flash) når vi opbygger e-læringsmoduler. Baggrunden er, at det ofte er en række andre faktorer, der er afgørende for, om et forfatterværktøj er effektivt eller ej i produktionen af virksomhedens e-læringskurser. Hvis der er tale om store mængder kurser eller at man internt har få ressourcer til at udvikle kurser, er det mere fordelagtigt at bygge en proces og et framework der hurtigt og effektivt kan omdanne en ide til et færdigt kursus
- min bedste ven og værste fjende !
Forfatterværktøj giver brugeren mulighed for at udvikle interaktive slideshows med grafik, tekst, billeder, video og audio. Softwaren har ofte indbyggede quiz med drag & drop, multiple choice etc. der kan afslutte lærings forløbet. De færdige moduler kan exporteres som SCORM, AICC
De fleste værktøjer jeg har arbejdet med, fungere enten som Power Point med slides eller som Flash med en tidslinie. Det er i begge tilfælde muligt at opbygge skabeloner, som styre den generelle designlinie.
Nogen af de mest kendte værktøjer er:
- Captivate fra Adobe (screencapture)
- Presenter fra Adobe ( Power Point baseret)
- Quick lessons (Skabelon baseret)
- Microsoft LCDS
- Toolbook
- Powerlearn
Men udfordringerne sniger sig ind på en - lidt hen af vejen og de ligger ikke i forfatterværktøjet, men derimod i planlægningen og fortællingen.
Et godt e-læringskursus, har en række prioriterede mål. Det skal tage hensyn til de pædagogiske udfordringer, der ligger i at formidle indehold til en bestemt målgruppe og anvender billeder og grafik der underbygger fortællingens pointer. Grafikken skal overholde virksomhedens design og være konsistent gennem hele forløbet. Derudover skal der tænkes i struktur, eks. hvor mange moduler skal der laves i alt, kan processen strømlines, kan modulerne opdateres ved ændringer etc.
For at kunne opbygge et godt e-læringskursus er det derfor nødvendigt, at bruge:
Manuskript der overordnet indrammer målet for kurset og vejen derhen
Storyboard, der kapitel for kapitel og side for side fortæller hvad indholdet skal være.
Layout af de 5-10 side typer der skal anvendes.
Så inden man starter sit forfatterværktøj op, er der en række udfordringer der skal løses, - ellers risikerer man at softwaren bliver ens værste fjende !
Vi har valgt at udvikle vores eget forfatterværktøj (Skabelon baseret værktøj i Flash) når vi opbygger e-læringsmoduler. Baggrunden er, at det ofte er en række andre faktorer, der er afgørende for, om et forfatterværktøj er effektivt eller ej i produktionen af virksomhedens e-læringskurser. Hvis der er tale om store mængder kurser eller at man internt har få ressourcer til at udvikle kurser, er det mere fordelagtigt at bygge en proces og et framework der hurtigt og effektivt kan omdanne en ide til et færdigt kursus
Etiketter:
Forfatterværktøj
Abonner på:
Opslag (Atom)







