torsdag den 14. februar 2013

Animationer eller stillbilleder?

Hvad skal man egentligt vælge, hvor og hvornår?


Animationer er mere omkostningstunge end stillbilleder, men er de også mere effektive når det kommer til læring?


Umiddelbart skulle man jo tro, at stillbillederne ville vise sig at være dårligere, end hvis man lavede animationer af det samme. Stillbillederne er jo mere passive og kan ikke gengive forandring og bevægelse så detaljeret, som eksempelvis animationerne kan. Men det forholder sig bare ikke helt sådan. Der er ingen videnskabelige beviser for at animationer generelt er bedre en stillbilleder. I nogen tilfælder er det endda modsat. Derfor er vores råd til vores kunder altid, at de skal vurdere det ud fra det enkelte læringsmål, om en animation er nødvendig. Desuden vil det også være en god ide, at afstemme med målgruppen og taksonomisk niveau. Forskning peger nemlig på, at visuelle elementer er vigtigere for begyndere end for eksperter, hvilket nok hænger samme med at eksperterne selv kan danne sig billederne ud fra tidligere læring og erfaringer. Så en lidt forsimplet tommelfingerregel kan være, at jo lavere taksonomitrin jo mere visuelt og flere animationer. Dermed ikke sagt, at det ikke skal være visuelt, når vi bevæger os op i taksononomitrin.

Så som altid skal vi tænke os om, når vi laver vores indhold, så midlet rammer målet, samt vælge stillbilleder, simple animationer og avancerede animationer med omhu i overenstemmelse med målgruppe, taksonomitrin  og læringsmål. For mange af jer derude er det jo ikke raketvidenskab, men det er måske meget rart at blive mindet om det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar