mandag den 14. januar 2013

E-learning anno 2013

Nu skriver vi 2013 - har vi flyttet os?

 


Tiden går og en gang imellem er det tid til at stoppe op og se en smule tilbage. Nu har jeg arbejdet i denne branche i snart 10 år og har efterhånden et godt og bredt netværk i branchen. Derfor er det jo nærliggende, at kigge lidt på hvad der er sket gennem de sidste år og hvor de største fremskridt er.

I min optik er der sket noget ganske særligt de sidste 2 år. E-learning er blevet en accepteret læringskanal. I mange år har e-learning skulle overleve projekt etableringsfasen på en god ROI, som man kunne vise bestyrelsen. Det skal man stadig, men forskellen er at virksomhederne i dag har erkendt, at der skal nye læringskanaler til at understøtte forretningen på et globaliseret marked. I globale virksomheder er det ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er simpelthen umuligt, at sprede viden hurtigt nok uden at tænke i flere forskellige kanaler. E-learning er nu blevet en del af paletten og e-learning er lige så vigtigt som de andre elementer. I dag tænker virksomhederne meget mere over sammensætningen af læringskanaler og hvilke videns elementer der skal ligge i de enkelte kanaler, samt deres indbyrdes sammenhæng.

E-learning skal ikke længere erstatte eller overtage - e-learning skal støtte op om andre uddannelsesaktiviteter og anvendes der hvor e-learning er det stærkeste kort at spille.

Det stiller naturligvis større krav til leverandørerne af e-learning ydelser. Vi skal i højere grad end tidligere medvirke til at implementerer virksomhedens strategier og sparre i forbindelse med organisation, læring og viden. Der er her jeg mener det største fremskridt er sket.

Men vi er klar til udfordringen og glæder os til 2013.

Alle er velkommen til at kigge tilbage om komme med deres version!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar