Rapid Content - tre gode råd

Al formidling tager sit udgangspunkt i udvikling af indhold. Denne proces kan ikke bypasses, men den kan være mere eller mindre vellykket. Ønsket er altid, at processen bliver så effektiv og fyldestgørende som mulig. Nogle virksomheder oplever på trods af dette ønske, at virkeligheden bliver en helt anden. Deadline bliver rykket gentagende gange, og indholdet bliver vedvarende sat til debat. Når det sidste punktum til sidst sættes, er det mere af ressourcemæssige årsager end fordi, man er helt tilfreds.







Dette indlæg har til hensigt at videregive mine erfaringer omkring disse ting efter flere år i branchen med rådgivning og projektledelse. Forhåbentlig kan det bidrage til at hjælpe dit næste projekt mere sikkert og direkte i havn. Det handler nemlig rigtig meget om at gennemskue processen og udfordringernes natur, så resultatet bliver LEAN.

Fokusering

Det er sjældent en virksomhed har en medarbejder udelukkende afsat til e-læring. Derfor bliver den gældende aftale oftest, at en eller flere medarbejdere skal anvende en procentdel af deres tid på opgaven. I praksis har medarbejderen blot fået øget en ellers fyldt arbejdsdag. Der er nemlig altid nok arbejde at tage fat på. Konsekvensen er, at projektet prioriteres lavt og deadline ikke overholdes. En anden konsekvens er, at den anvendte tid bliver meget mindre effektiv, fordi medarbejderen vedvarende skal genoptage processen i stedet for blot at arbejde kontinuerligt.

Mit råd er derfor, at det altid er bedst at afsætte en eller flere medarbejdere fuldt i en afgrænset periode. Dette er organisationens ansvar.

Konkretisering

Der er meget stor forskel på at udvikle læring og det at samle viden. Det er ikke det samme, men mange gange forveksles disse to ting.

Når man samler viden, er der ikke noget filter. Man opsamler blot den viden, man kan finde på området og fastholder den i en eller anden form.

Når man udvikler læring, definerer man realistiske mål, den primære modtager og den ønskede effekt i organisationen. Med udgangspunkt i disse præmisser konstrueres et koncept og læringsplan for projektet. Først herefter bør viden indsamles – og kun den, som direkte skal anvendes til formålet.

En anden udfordring som  indholdsudviklere står overfor er, at de ofte påbegynder manuskriptskrivningen inden formidlingsformen er præcist defineret - typisk gennem en prototype. Hvis det er tilfældet, skrives manuskriptet i et alt for stort abstraktionsrum, hvor der skrives for meget, for lidt og måske endda direkte forkert.

Mit råd er derfor, at det altid er bedst at arbejde top down begyndende med definitionen af først projekt, koncept, læringsplan og prototype. Først når indholdsudvikleren har et overblik over projektet som helhed sammen med formidlingsformen bør manuskriptet skrives. Dette er projektlederens ansvar.

Mandat

Læring udvikles altid med henblik på forandring, og al forandring i en virksomhed er i princippet politisk. Det gælder både, når man henvender sig udadtil og indadtil. I løbet af projektet opdager indholdsudvikleren områder der er lidt følsomme, og bliver stillet overfor chefer og kollegas, der alle vil have en aktie i projektet og deres personlige kæphest forankret. Derfor kræver indholdsudvikling et stærkt mandat. Hvis indholdsudvikleren ikke har mulighed for at forfølge projektets koncept og læringsplan, sålænge det er meningsfuldt, kommer han/hun til at løbe efter overordnedes pinde og pointen, grundideen og målet for hele projektet, vil langsomt blive udvasket, og ingen bliver glade.

Mit råd er derfor altid at give et solidt mandat til indholdsudvikleren således, at der kan skæres igennem og udvises lederskab. Det er organisationens ansvar at give mandatet, men det er indholdsudviklerens ansvar at håndhæve det.