Ordsproget siger jo, at man ikke kan lære den gamle hunde nye kunster og sådan går vi måske også rundt og tror det er. Men i virkeligheden er der intet til hinder for, at vi kan blive ved med at lære.
De seneste års forskning påviser nemlig at den voksne hjerne i mange regioner er næsten lige så fleksibel, som små børns. Det er først et godt stykke oppe i alderdommen at dette begynder at mindskes. Det kaldes neurologisk plasticitet og betegner hjernens evne til at tilpasse sig. Den voksne hjerne har en kæmpe læringskapacitet og det bare med at udnytte det. Med andre ord kan den gamle hund godt lære nye kunster, den skal blot motiveres og stimuleres på den rigtige måde.
Det er en kæmpe fordel, men hvordan kan vi bruge denne viden i forhold til uddannelse og læring?
Hjernen er i følge forskningen skabt til omstilling og forandringer, men ikke så god når det kommer til at lagre færdigheder, som vi ikke anvender. Tilgengæld er den hurtig til at lærer, når den har brug for det. Det stiller naturligvis spørgsmålstegn ved værdien af kurser og uddannelse af medarbejdere, som de ikke står og skal bruge lige her og nu, da udbyttet i følge forskningen vil være minimal. Jeg tror det var Danske Bank, der havde lavet en undersøgelse af effekten af deres uddannelsesindsats, som viste sig at være minimal.
Konklusionen må derfor være, at skal den gamle hund lære nye kunster, skal det være nogle kunster der er relevante for arbejdet i hverdagen og som kommer i spil med det samme. Her synes e-learning at have en fordel, da den i princippet er uafhængig af tid og rum. Hunden kan lære, når der er behov og motivation. Livslang læring er ikke kun ord, det er virkeligheden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar