I dette indlæg, vil jeg give nogle enkle tips og tricks til, hvordan man overkommer denne udfordring:
- Lav alle dine kurser så små, som det meningsfuldt kan lade sig gøre. Hvis du gør det, kan du langt bedre segmentere kursisterne på LMS ved at oprette målrettede læringsplaner, der er tilpasset homogene grupper – store eller små. Det giver dig også mulighed for at blande kortene mere effektivt, fordi du kan genbruge det samme kursus i flere uafhængige sammenhænge. Mange små selvstændige kurser er stort set altid bedre end ét stor kursus med mange kapitler.
- Lav før-tests som afgør, hvorvidt en kursist skal gennemgå en læring eller ikke. På den måde sikre du, at kun de kursister som har behovet anvender tiden på at opnå færdighederne. Den samme før-test kan tilsvarende anvendes efterfølgende som en certificering der sikrer, at kursisten rent faktisk også har nået de opsatte mål.
- Kend din målgruppe rigtig godt. Indholdsudviklere bruger nogle gange for lidt tid på denne disciplin. Målgruppebeskrivelse er en obligatorisk del af analysefasen, men ofte definerer man den alt, alt for bredt og underdeler den måske også i sekundære og tertiære målgrupper. Når dette sker medfører det, at man sætter sig mellem to eller flere stole og konsekvent rammer ved siden af – også i forhold til den primære målgruppe. Det er helt naturligt, at man ønsker at brede et godt kursus ud til så mange som muligt, fordi man på den måde ser en effektivisering, men det er kun set fra indholdsudviklerens synspunkt – ikke fra kursistens.
- Fortæl dine kursister, hvad de får ud af at tage kurset. Det er meget demotiverende ikke at vide, hvorfor man skal gennemgå en læringsproces. Det giver også kursisten mulighed for at hoppe fra tidligt, hvis han, af den ene eller anden grund, er havnet et forkert sted.
Det er vigtig at viden flyder i virksomheden, men der er tilsvarende vigtigt, at den flyder de rigtige steder hen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar