E-læring har mange former og behøver ikke altid være sat i en officiel og seriøs ramme og tilgås via LMS. Nogle gange skal der andre boller på suppen for at ramme en specifik målgruppe og for at skabe den nødvendige dialog.
En af disse grupper er de mange unge, der er på vej ud i arbejdslivet. Undersøgelser har vist, at disse unges kendskab til normer, holdninger og regler på danske arbejdspladser ikke er særligt stort, og at dette manglende kendskab er medvirkende til, at de har svært ved at finde fodfæste på selvsamme arbejdsmarked. Det gælder specielt unge på erhvervsuddannelserne, og forholdet gælder både nydanskere og etniske danskere.
Derfor er Danske Industri, 3F, Dansk Metal og Århus Tech gået sammen omkring projekt SMART. Hensigten med projektet er, at indhente viden omkring normer og holdninger på arbejdspladsen og formidle denne viden videre til de unge, så de bliver bedre i stand til at komme ind på arbejdsmarkedet og blive der. Cadpeople A/S og Bifrost blev udvalgt som de leverandører, der skulle løse opgaven.
Realiseringen blev et traditionelt realtime brædtspil, der er løftet ud af sin fysiske form og gjort online. Det kan spilles af op til fem deltagere pr. spil. Der kan være et ”ubegrænset” antal spil igang på samme tid. Det er også mulig at spille singleplayer. Derudover indeholde spillet støtte til dårlige læsere i form at syntetisk talegengivelse. Spillet er tænkt til primært at skulle anvendes som element i klasseundervisningen på erhvervsskolerne og som vejledende støtte til unge, der er nye på arbejdsmarkedet. Spillet fik titlen, Kong Gulerod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar